Rektor: Nye kandidatuddannelser skal v?re b?de relevante og tilg?ngelige for flere
Indl?gget har v?ret bragt i Altinget 2. juni 2025.
Regeringens ?nske om at f? flere unge hurtigere ud p? arbejdsmarkedet har f?rt til lanceringen af nye ét-?rige kandidatuddannelser.
Det er et markant skifte i vores uddannelsessystem – og som universiteter m? vi forholde os nysgerrigt og ansvarligt til, hvordan disse nye formater kan bruges meningsfuldt.
Men det er ikke nok at diskutere, om de ét-?rige uddannelser virker. Vi b?r ogs? sp?rge: For hvem virker de – og hvordan skaber vi reelt v?rdi for b?de de studerende og samfundet?
?t-?rige kandidatuddannelser kan v?re en god l?sning for visse studerende – eksempelvis den ambiti?se og fokuserede unge, der ?nsker et ekstra intensivt forl?b og en hurtig overgang til et fuldtids akademikerjob – med adgang til gratis efter- og videreuddannelse, eller til dem som af personlige eller ?konomiske grunde har brug for en mere fleksibel model.
Men det sidste betyder ikke, at de et?rige kandidatuddannelser kommer til at l?se problemet med social sk?vhed i universitetsuddannelser.
Hvis vi vil styrke social mobilitet, m? vi huske, at mange unge slet ikke n?r frem til kandidatuddannelsen – fordi barriererne opst?r langt tidligere i uddannelsessystemet, og her er problemet fortsat at der sker en frasortering af unge uden akademisk bagage.
P? universiteterne har vi arbejdet m?lrettet med at identificere, hvilke fagligheder der egner sig til det ét-?rige format.
P? Roskilde Universitet har vi valgt fagomr?der med en tydelig erhvervsrelevans og hurtig udvikling p? arbejdsmarkedet, som for eksempel business og teknisk orienterede retninger.
Her giver det mening, at de studerende hurtigt kommer ud og afpr?ver deres kompetencer i praksis – og efter noget tid i job kan vende tilbage og opkvalificere sig gennem efteruddannelse.
Denne model – med 75 ECTS i det f?rste ?r og mulighed for at supplere med et efteruddannelsesforl?b p? 45 ECTS – giver samlet set den samme volumen som en traditionel to?rig kandidatuddannelse.
Men med den fordel, at den studerende kan forme sin videre kvalificering p? baggrund af konkrete erfaringer fra arbejdslivet.
Derimod giver det ikke mening at presse alle fagligheder ind i samme skabelon.
Klassiske og dybdeg?ende discipliner som historie, milj?videnskab eller samfunds?konomi kr?ver et andet l?ringsforl?b, hvor fordybelsen over tid er en afg?rende del af kompetenceopbygningen.
For at de ét-?rige kandidater skal lykkes, kr?ver det ogs? t?tte samarbejder med de arbejdspladser, som de studerende bev?ger sig ud i.
De skal kunne komme direkte i job, hvilket kr?ver kontakt inden sidste eksamen, og arbejdspladsen skal som udgangspunkt v?re interesseret i at give plads til efter- og videreuddannelse p? universitetet efter nogle ?r.
P? universiteterne udvikler man i den forbindelse erhvervskandidatuddannelser med et tydeligt erhvervssigte og en struktur, der muligg?r direkte kobling mellem studium og praksis.
Her arbejder vi blandt andet med hospitaler, offentlige institutioner og store tt备用网址er som samarbejdspartnere.
P? Roskilde Universitet g?r vi ogs? nye veje, n?r det handler om at udvikle faglige profiler, der appellerer til studerende med forskellige baggrunde.
Et eksempel er vores nye kandidatuddannelse i samfundsjura, som kombinerer juridisk indsigt med samfundsforst?else.
Det er en uddannelse, der r?kker ud til dem, der m?ske ikke ser sig selv som ”klassiske jurister”, men som kan balancere jura og politikudvikling; en brobygger, som kan gribe en politisk idé og oms?tte den til juridisk holdbar praksis i kommuner, regioner, staten og erhvervslivet.
Det handler ikke bare om fart og fleksibilitet.
Det handler om at gent?nke universitetsuddannelser, s? de bliver relevante og tilg?ngelige for flere – uden at g? p? kompromis med kvaliteten.
?t-?rige kandidatuddannelser kan v?re et sp?ndende redskab i den udvikling, hvis de designes rigtigt og fagligt ansvarligt.